
Antallet af aften- og nattevagter, perioder med fem eller flere nattevagter i træk og de ansattes alder hænger sammen med en øget risiko for at få sygefravær på mere end 30 dage. Det viser resultatet af et stort dansk-finsk studie, der netop er blevet offentliggjort. Fra Danmark deltog Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).